Donation fra Søster loge nr. 79 Duen
Tak for en særlig donation og en uforglemmelig oplevelse
Frivilligcenter Sorø ønsker at rette en varm og hjertelig tak til Søsterloge nr. 79 Duen, som i anledning af deres 40-års stiftelsesdag har valgt os som donationsmodtager.
Vi blev inviteret til Ordenslokalerne i Sorø, hvor selve donationsoverrækkelsen fandt sted i helt særlige rammer. Det var en oplevelse præget af traditioner, værdighed og et tydeligt historisk vingesus.
Overrækkelsen foregik ceremonielt og med stor respekt for logens værdier, og det gav et sjældent og fascinerende indblik i en af vores ældste loger.
Dagen var på alle måder en helt fantastisk oplevelse, som vi er meget taknemmelige for at have fået lov til at være en del af. Vi er både beærede og stolte over at være blevet udvalgt som modtager af donationen – og for den anerkendelse, der ligger i det.
Donationen vil blive brugt i vores videre arbejde med indsamlingen til køb af Frivillighuset, som skal danne ramme om endnu mere frivillighed og fællesskab i vores lokalområde.
Endnu en gang en stor tak til Søsterloge nr. 79 Duen for både den flotte donation og for en helt særlig ogmindeværdig dag.